|
Contrast sparede over 30% på fragten
CostPartner var med hele vejen
Tekstilvirksomheden Contrast er en af de virksomheder, der har haft et succesfuldt samarbejde med CostPartner. Det lykkedes at reducere fragtomkostningerne med over 30% - dette især gennem teknisk og logistisk optimering. Med CostPartners IT-værktøj, BEST Simulator blev det muligt at skabe overblik over forsendelser, struktur og mønstre. Det resulterede blandt andet i en reducering af lagrene, samt en bedre udnyttelse af fragten.
Ole Jensen, Adm. Direktør hos Contrast A/S gav efter implementeringen følgende beskrivelse af processen.
Hos Contrast A/S anvender vi både sø-, bil-, luft- og kurerfragt, og fragtudgifterne er en væsentlig omkostning, der har direkte indflydelse på vores kalkulationer og konkurrenceevne. I efteråret 2008 gik vi i gang med at vurdere om vores fragt og lageromkostninger kunne optimeres og reduceres. Dels fordi vi ofte anvendte tid til at søge efter den bedste pris, men også fordi vi ønskede at kende vores omkostninger i længere tid frem end blot de næste 3 måneder, så vores kalkulationer blev mere retvisende.
Vi valgte at indgå et samarbejde med CostPartner omkring dette projekt, da vi hverken har ressourcerne eller kompetencerne internt til at løse en sådan større opgave.
Processen, som kørte over ca. 6 måneder, bestod af dataindsamling og behovs afklaring, udbudsmateriale og ikke mindst forhandling med potentielle transportører og deraf følgende implementering. Sammen med CostPartner blev vi enige om en række kriterier, som hver af de udvalgte transportører blev målt på og drøftet med under de enkelte forhandlinger.
Resultatet af hele arbejdet er, at vi har samlet alt fragt hos én transportør samt outsourcet en del af vores lager. Dermed har vi fået reduceret vores omkostninger og øget variabiliteten i dem. Der er ingen tvivl om, at samarbejdet med CostPartner har givet os et godt overblik over en branche med komplekse prisstrukturer og dermed den nødvendige viden til at handle efter.
Contrast A/S ejes bl.a. af kapitalfonden EVO Capital, hvor CostPartner nu er i gang med projekter for 2 af deres øvrige virksomheder, Byggros og Suntex. Gennem erfaringer fra Contrast har de øvrige virksomheder i kapitalfonden kunnet konstatere, at CostPartner på kort tid har reduceret fragtomkostningerne betragteligt og dermed skabt værdi.
|
|